Om Officekursus.dk
Hjem » Om os
Vores historie
Officekursus.dk er en kursusvirksomhed, der siden 2008 har undervist tusindvis af kursister i Microsoft 365-programmerne, herunder Office-pakken.
I 2008 startede Jesper Staghøj Officekursus.dk med visionen om at blive en af de førende kursusvirksomheder til at undervise den almindelige pc-bruger i Office-pakken og senere hen også i Microsoft 365-programmerne. Siden da er virksomheden vokset og består i dag af et fast undervisningsteam, der alle besidder en høj faglighed inden for deres ekspertiseområde.
Som virksomhed stræber vi efter at formidle det komplekse på en let og enkel måde, så du kan blive klogere på netop det Microsoft 365-program, du ønsker. Vores mission er, at du – uanset niveau – kan blive superbruger af de ønskede Microsoft 365-programmer og funktioner. Derfor går vi også meget op i at udbyde en bred vifte af kurser og kursusformer, så du kan vælge præcis det kursus, der passer til dit behov.
Vores fælles værdier i Officekursus består af at være:
- Passionerede omkring de programmer, vi underviser i, og formidle vores viden bedst muligt.
- At være ambitiøse omkring at være de bedste til det vi gør – det gør vi blandt andet ved at være opdaterede på de nyeste funktioner i Microsoft 365-programmerne.
- Samt at være nysgerrige på dine individuelle behov og ønsker til læring, så du har de bedste forudsætninger for at opnå nye kompetencer.
Mød teamet
Hos Officekursus.dk er vi et solidt team af IT-eksperter, der underviser i de fleste programmer inden for Microsoft 365, herunder Office-pakken.
Vores undervisere har hver deres spidskompetencer, men fælles for dem alle er, at de har stor erfaring med Microsoft Office-programmerne og har været i undervisningsbranchen længe.
Jesper Staghøj
Kursusansvarlig og indehaver
Lars Kongshammer
Underviser
Michael Munch
Underviser
Michael Schmidt
Underviser
Frederik Jørgensen
Underviser
Ernst Lohse
Underviser
Claus Torp
Underviser
Anette Nielsen
Underviser
Simone Gerstrand
Online Marketing Manager
Hvad kan vi tilbyde?
Hos Officekursus.dk vægter vi højt, at du som kunde kan vælge præcis det kursus og den kursusform, der passer til dit behov. Derfor tilbyder vi både kurser med fysisk fremmøde, onlinekurser samt e-learning. Derudover tilbyder vi konsulenthjælp, hvor vi kan hjælpe dig med både store og små opgaver.
Kurser (med fysisk fremmøde)
På vores kurser med fysisk fremmøde kan du vælge mellem et solo/duo-, firma- eller åbent kursus. Et solo/duo-kursus er for dig (og evt. en kollega), hvor vi skræddersyr indholdet efter dine ønsker og behov. Et firmakursus er derimod for op til 12 medarbejdere i jeres virksomhed. Du kan også vælge et åbent kursus, hvor du deltager med kursister fra andre virksomheder.
Onlinekurser
Et onlinekursus foregår online, men med en instruktør, der underviser live på skærmen. Derfor har du også mulighed for at stille spørgsmål undervejs, hvis du er i tvivl om noget. Et onlinekursus kan enten tages som et firmakursus, hvor I er flere fra din virksomhed, eller du kan deltage på et åbent kursus med deltagere fra andre virksomheder.
E-learning
En stor del af vores kurser tilbyder vi som e-learning, hvor hvert kursus består af en række videoer og tilhørende opgaver. Du kan derfor tage kurset, når og hvor du har lyst, samt pause og genoptage kurset, når det passer dig.
Konsulenthjælp
Sidder du med en specifik opgave, som du har svært ved at løse? Så kan en af vores konsulenter helt sikkert hjælpe dig med opgaven. Vi tilbyder konsulenthjælp til både større og mindre opgaver.