Handelsbetingelser og vilkår
Hjem » Handelsbetingelser
Officekursus.dk ApS
H.P Christensensvej 1
3000 Helsingør
CVR: 35384596
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 25. maj 2021.
Betingelser og vilkår for kurser
Kursusbetingelser
DU FÅR EN REMINDER FRA OS
Ca. 4-6 dage før kurset starter, vil vi sende dig en mail med yderligere informationer omkring kurset, herunder adressen for hvor kurset afholdes.
FORPLEJNING PÅ ÅBNE KURSER
På åbne kurser (kurser i vores lokaler) sørger vi for, at du får god forplejning i form af morgenbrød og kaffe, frokost med vand/sodavand, samt eftermiddags frugt/kage og kaffe. Er der specielle hensyn, der skal tages, så er du meget velkommen til at kontakte os herom.
COMPUTER TIL BRUG UNDER KURSET
Vi sørger for, at der er en pc klar til dig til brug under kurset. Ønsker du at anvende din egen pc, så vil det være helt i orden, giv os blot information herom inden kurset.
START OG SLUT TIDER
Vores kurser starter kl 9 og slutter kl 16, med morgenbrød fra kl 08:30
Programmet vil normalt se således ud:
08:30 Morgenkaffe
09:00 Kurset starter
10:30 Formiddagspause
12:00 Frokost
14:15 Eftermiddagspause
16:00 Afslutning
KURSUSBEVIS
Der udstedes kursusbevis efter kurset, som du modtager fra instruktøren.
BETALING FOR KURSUSDELTAGELSE
Vi sender først en faktura efter at kurset er afholdt. Betalingsbetingelser er 8 dage netto. Alle priser er angivet i danske kroner, eksklusiv moms.
AFBESTILLING OG FLYTNING AF KURSER
Af hensyn til et begrænset deltagerantal på kurserne gælder følgende afbestillingsfrister:
Op til 14 dage før kursusstart kan du frit melde fra.
Ved afmelding til et kursus fra 13 til 7 dage før kursusstart, fakturerer vi 50 % af kursusprisen. Du vil altid kunne flytte datoen til senere, og betale de resterende 50% her.
Ved afmelding til et kursus mindre end 7 dage før kursusstart, fakturerer vi 100 % af kursusprisen. Du vil dog altid kunne flytte kurset til en anden dato, mod et tillæg på 1.250,- kr.
Det er altid muligt, at lade en anden person overtage en plads, såfremt den tilmeldte ikke har mulighed for at møde frem. Enhver afbestilling skal ske skriftligt eller via email til info@officekursus.dk.
Afholdelsesgaranti
Da vi har faste konsulenter, kan vi også tillade, at kurser afholdes med få deltagere, og kan derfor på en række kurser tilbyde afholdelses garanti.
De kurser, hvor vi tilbyder afholdelses garanti, vil det fremgå i højre side på den pågældende side.
Skulle det ske, at vi må skuffe dig med en aflysning, så er du sikret følgende muligheder:
- At tilbyde dig kurset på en anden dato med 30% i rabat.
- At tilbyde dig kurset som et “solo” kursus af 1 dags varighed på en nærmere fastlagt dato til samme pris. Du er derudover velkommen til at medtage en kollega uden merpris. Kurset afholdes i jeres lokaler, og vi medbringer relevant udstyr.
- At tilbyde dig en framelding til kurset.
Vi forbeholder os retten til at slå kurser sammen, der falder på samme datoer i forskellige byer. Vi har respekt for geografiske afstande, som betyder, at man ikke skal til København, hvis man er tilmeldt et kursus i Århus, og omvendt.
Tilfredshedsgaranti
Vi bestræber os altid på, at levere kurser af høj kvalitet. Hvis et kursus rent fagligt og udbyttemæssigt ikke lever op til din forventning, skal du ikke betale for kurset. – Det kalder vi tilfredshedsgaranti.
Handelsbetingelser og abonnementsbetingelser for e-learning
Køb og betaling
Oprettelse og fornyelse
For at få adgang til Officekursus e-learning kurser, skal kunden tegne et e-learning abonnement, hvor kunden samtidig opretter en konto, der er tilknyttet til abonnement. Kunden skal være over 18 år for at kunne oprette et e-learning abonnement. Hvis kunden er under 18 år, kræver det forældregodkendelse.
Abonnementet er et løbende abonnement og bliver automatisk fornyet til samme pris og med samme abonnementslængde som det forrige, medmindre andet fremgår. Abonnementet fortsætter indtil kunden opsiger abonnementet på kundens Min Konto side.
Betaling
Betalingen for abonnementet bliver opkrævet forud for den pågældende abonnementsperiode og bliver trukket automatisk via de kortoplysninger, som kunden har angivet på sin Min Konto side. Når betalingen er sket får kunden en kvittering tilsendt på mail, som ligeledes kan tilgås via kundens Min Konto side. Betalingen sker gennem quickpay.dk – læs mere på deres hjemmeside omkring sikkerheden ved betaling.
Køb af abonnement med gratis prøveperiode
I perioder tilbyder vi at kunden kan få adgang til vores e-learning kurser via en gratis prøveperiode. I disse tilfælde skal kunden som normalvis indtaste kortoplysninger, dog trækkes der ingen penge fra kundens kort i prøveperioden. Når prøveperioden udløber bliver betalingsabonnementet aktivt og der trækkes penge fra kundens kort. Hvis kunden ikke ønsker abonnementet efter prøveperiodens udløb, skal kunden sørge for at opsige abonnementet inden prøveperioden er slut. Abonnementet kan opsiges inde på kundens Min Konto side.
Ændring af kortoplysninger
Kunden har altid mulighed for at ændre sine kortoplysninger. Kortoplysningerne kan ændres på kundens Min Konto side efter køb af abonnementet.
Brug af e-learning
Abonnementet til e-learning er kun til eget brug og må ikke deles med andre personer. Hvis dette overtrædes, annullerer Officekursus.dk ApS kundens adgang til e-learning med det samme. Hver person i en husstand eller i en virksomhed, skal derfor købe adgang til deres eget e-learning abonnement.
Ophavsret
Alt indhold på officekursus.dk samt undersider tilhører Officekursus.dk ApS, og må ikke kopieres, videredistribueres eller promoveres.
Fortrydelsesret
Kunden har 14 dages fortrydelsesret fra købsøjeblikket af et e-learning abonnement, medmindre kunden har taget abonnementet i brug, dvs. logget ind på kundens Min Konto side eller set vores e-learningvideoer.
Opsigelse af abonnementet
Kunden kan til enhver tid opsige sit e-learning abonnement på sin Min Konto side. Opsigelsen træder i kraft når den igangværende abonnementsperiode er udløbet. Hvis der ikke skal opkræves penge for den næste abonnementsperiode, skal abonnementet opsiges inden den igangværende abonnementsperioden udløber.
Tilfredshedsgaranti
Ligesom på vores fysiske kurser, tilbyder vi også tilfredshedsgaranti på vores e-learning kurser. Hvis du ikke er tilfreds med dit e-learning abonnement, får du pengene tilbage.
Opbevaring af data
Indsamling og opbevaring af data
Hos Officekursus.dk ApS opbevarer vi kun den data, der er nødvendig for at kunden kan få det bedste ud af sit e-learning abonnement. Oplysningerne består af de informationer som kunden har oplyst ved oprettelse af e-learning abonnementet samt oplysninger som vi indsamler om kundens brug af e-learning abonnementet.
De data vi behandler og opbevarer indeholder:
- Dine stamdata, herunder fornavn, efternavn, e-mail, loginoplysninger og betalingsoplysninger
- Dine ordreinformationer, herunder nuværende og tidligere køb
- Dine abonnementsoplysninger
Deling af data med samarbejdspartnere
Officekursus deler kun kundernes persondata med vores samarbejdspartnere i det omfang det er nødvendigt. Vores brug af samarbejdspartnere sker med henblik på at kunne levere vores produkter til kunderne. De samarbejdspartnere vi benytter er leverandører.
Vi deler kundens informationer med vores leverandør af Active LMS systemet, som er den platform vi benytter til E-learning. Læs her om hvordan Active LMS opbevarer data.
Sletning af data
Vi gemmer kundens data så længe, der er behov for det, for at kunne levere e-learning abonnementet til kunden.
Ændring af handelsbetingelser og vilkår
Officekursus.dk ApS kan til enhver tid ændre handels- og abonnementsbetingelserne for e-learning abonnementer. Ændringerne vil ske med 1 måneds varsel. De gældende priser samt handels- og abonnementsbetingelser vil til enhver tid fremgå af dette websted.
Ændring af pris og betaling
Officekursus.dk ApS kan altid ændre prisen og betalingsdatoen på e-learning abonnementerne med minimum 1 måneds varsel. Der tages forbehold for trykfejl og prisstigninger.
Særligt for virksomheder
Hvis en virksomhed ændrer antallet af tilmeldte medarbejdere løbende, kan det medføre prisændringer, da det kan påvirke hvilken priskategori, der er gældende.