Case: Allerød Kommune
Udfordring:
Mød Dennis, en engageret Klyngeleder i Allerød Kommune, der står i spidsen for fire daginstitutionsafdelinger. Med ansvar for vigtige økonomiske og administrative opgaver stod Dennis dog over for en daglig udfordring; hans manglende færdigheder i Excel begrænsede hans evne til effektivt og præcist at producere nødvendige data.
Som han selv udtrykker det:
“Jeg har altid godt kunne bruge andres Excel ark, men jeg har ikke været så god til selv at producere dem… For jeg kan også godt mærke at jeg har brug for noget data til at kunne handle og lede ud fra. Og derfor tænker jeg, at det er vigtigt at kunne lave nogle ting i Excel selv.”
Løsning:
For at imødekomme udfordringerne valgte Dennis at deltage i vores 1-dags Grundlæggende Excel kursus, sammen med en af sine kollegaer. Han reflekterer over sin oplevelse:
“Jeg fik jo en tiltro på mig selv. Lidt selvtillid. At det ikke var så svært, som jeg havde troet. Og det var på grund af den måde kurset var bygget op på; rimelig pædagogisk, og jeg følte, at der var en klar plan for kurset. Vi fik lov til at øve os, og der var plads til at lave fejl undervejs, hvilket var afgørende for min læring.”
Resultat:
På kort tid har Dennis mærket en forbedring i sin arbejdseffektivitet som Klyngeleder. Med hans forbedrede Excel-færdigheder oplever Dennis at han på sigt kan træffe bedre og hurtigere beslutninger. Hans nye evner til at håndtere data og producere rapporter har gjort ham til en mere værdifuld ressource for kollegaer, der også drager fordel af hans forbedrede kompetencer. Dennis deler sin viden aktivt med kolleger og vedligeholder sine færdigheder gennem regelmæssig praktisk erfaring og samarbejde.
“Jeg har været god til at bruge en lommeregner, det har jeg lært i skolen, så det kan jeg gøre hurtigt. Men nu kan jeg så gøre det bedre i Excel. Jeg kan bedre få det ud til andre, så det ikke bare lige er mine håndskrevne ting” siger han.
Dennis sammenfatter sin oplevelse med kurset ved at sige:
“Nu har jeg prøvet engang for mange år siden, at være på et lignende kursus, hvor det ikke havde samme effekt, og jeg ikke følte, at jeg kom derfra med ny viden, men nu kan jeg dét og har mod på det.”