BI (Business Intelligence) hjælper flere og flere virksomheder med at få et klart overblik over deres data, og forudsige fremtidige trends og mønstre. Her finder du et hurtigt overblik over hvad BI-værktøjer kan, samt en introduktion til fire af de største BI-udbydere.
Hvad er BI-værktøjer?
BI-værktøjer er software der gør det muligt for virksomheder eller enkelt-brugere, bedre at kunne analysere deres forretningsdata. De hjælper virksomheder med at træffe bedre beslutninger ved at give dem mulighed for at se deres data i et mere overskueligt format.
Hvorfor BI?
BI-værktøjer kan hjælpe dig og din virksomhed på flere måder. For det første kan de hjælpe dig med at forstå dine data bedre. Når du har et overblik over dine data, kan du træffe bedre og hurtigere beslutninger, ved at få et bedre indblik i hvordan din virksomhed fungerer.
For det andet kan BI-værktøjer hjælpe dig med at spare tid. Hvis du bruger et BI-værktøj, kan du automatisere mange af de opgaver som du normalt ville bruge tid på at gøre selv. Dette giver dig mere tid til at fokusere på andre aspekter af din virksomhed.
Endelig kan BI-værktøjer hjælpe dig med at forbedre din kundeservice. Hvis du har et overblik over dine kundedata, kan du se, hvordan de interagerer med din virksomhed, og hvad de egentlig ønsker. På den måde kan du forbedre din kundeservice, og sørge for at dine kunder forbliver tilfredse.
Fire vigtige begreber
Med så mange forskellige værktøjer på markedet, kan det hurtigt blive noget rod at prøve at finde ud af hvilket produkt er det rigtige for dig eller din virksomhed, så lad os først få overblik over nogle af de funktioner BI-værktøjer tilbyder:
1. Datamodellering
Datamodellering er en af de mest grundlæggende funktioner i BI-værktøjer. Datamodellering hjælper dig med at forstå og analysere dine data, så du kan træffe bedre forretningsbeslutninger. Datamodellering giver dig klart overblik over dine data, så du kan se sammenhænge og mønstre, som du måske ikke selv ville have opdaget.
Datamodellering giver dig mulighed for at segmentere dine kunder, hjælper dig med at målrette dine marketingkampagner, og giver dig indsigt i hvordan dine kunder opfatter dit brand.
2. Datavisualisering
En af de mest effektive måder at bruge BI-værktøjer på er ved hjælp af datavisualisering, såsom diagrammer, tabeller og heatmaps. Datavisualisering giver dig mulighed for at se, og fremstille, dine data på en overskuelig og intuitiv måde, så du kan få et overblik over de vigtigste trends og mønstre, og nemt illustrere dem for for eksempel dine kollegaer. Datavisualisering gør det også nemmere at spotte afvigelser og udfordringer, så du kan reagere hurtigt og effektivt.
Det er også muligt at bruge flere forskellige typer af datavisualisering på én gang for at få et endnu bedre overblik over dine data.
3. Dataanalyse
BI-værktøjer giver dig også mulighed for at analysere dine data på et dybere niveau. Med avancerede analyseværktøjer kan du udføre komplekse beregninger og finde frem til nye mønstre og trends. Du kan også bruge analyseværktøjer til at sammenligne forskellige data og se hvordan de påvirker hinanden.
4. Predictive analytics
Predictive analytics giver dig mulighed for at forudsige fremtidige trends og hændelser ud fra historiske data. Du kan for eksempel gruppere dine kunder eller data i forskellige segmenter ved hjælp af k-means clustering, eller forudsige salgsvolumen med time series analysis.
Survival analysis hjælper dig med at forudsige hvor længe en bestemt hændelse vil vare, hvis du for eksempel vil forudsige det bedste tidspunkt at lancere nye produkter eller kampagner.
Udover disse er der selvfølgelig mange flere funktioner inkluderet i de fleste BI-værktøjer. Du vil støde ind i forskellige funktioner, styrker og svagheder, alt efter hvilket værktøj du ender med at bruge, så lad os tage et øjeblik til at sammenligne fire af dem.
De fire Bi-værktøjer du burde kende
Der findes mange forskellige BI-værktøjer på markedet, og det kan være svært at vælge det rigtige til din virksomhed. Her er et kort overblik over fire af de største navne på markedet, til at hjælpe dig med at komme igang:
1. Microsoft Power BI
Microsoft Power BI er det bedst integrerede BI-værktøj til Office-pakken. Power BI har både en webbaseret og skrivebords udgave. Power BI er kraftfuld, særdeles tilpasselig, nem at integrere i etablerede systemer, og har en variable prisplan, med en gratis udgave. Power BI dækker alle din virksomheds behov, og gør det nemt at arbejde sammen i grupper.
Her finder du vores kurser i Microsoft Power BI
2. Qlik Sense
Qlik Sense er et populært BI-værktøj, som tilbydes sammen med en række andre Qlik programmer. Med fokus på cloud-værktøjer og et intuitivt layout, og tilbud som webinarer, er Qlik måske det mest brugervenlige BI-værktøj på markedet.
3. Looker Studio
Tidligere kendt som Google Data Studio, Looker giver nem adgang til global data gennem Google Analytics. Looker’s layout vil også være velkendt for de fleste brugere, da det er integreret i Google’s nuværende funktioner, og er modelleret efter for eksempel Google Drive. Looker Studio er gratis for alle brugere, med pakkeløsninger til virksomheder tilgængelig på efterspørgsel.
4. Tableau
Tableau er måske det mest populære BI-værktøj globalt. Tableau fokuserer på unikke værktøjer og funktioner, og er kendt for sit intuitive layout og mobilversion. Tableau har også fuld integration med Office pakken, Azure, Dropbox og meget mere. De tilbyder også ressourcer til læring med blandt andet en fremragende blog om data- og forretningstrends. Tableau har en gratis prøveperiode på 14 dage.
Office kompatibilitet
En af de store fordele ved BI-værktøjer er, at de ofte er kompatible med andre kontorprogrammer som f.eks. Microsoft Excel og Access. Dette gør det nemmere at integrere BI-værktøjerne i dit eksisterende workflow.
Programmer som Excel er forgængerne for nuværende BI-værktøjer. BI overtager hvor Excel slutter, og hjælper med at ekspedere og fordybe derfra. Derfor kan det også være særdeles vigtigt for virksomheder at det er muligt at deres BI kan arbejde i samspil med Office-pakken.
Hvordan du selv bedst finder det rigtige BI-værktøj til din virksomhed, kommer selvfølgelig an på dine unikke behov, men vi håber at have hjulpet dig godt på vej.
For mere hjælp til Office-pakken, eller integration dertil, prøv vores Office 365 kurser, Excel kurser, webinarer, eller vores Microsoft Power BI kurser.