Vandmærke i Word: Indsæt vandmærker i Word (Guide)

Skærmbillede 2024-02-02 kl. 12.28.42

Guide til at indsætte vandmærke i Word

Vandmærker er tekst eller billeder, som du indsætter bagved dokumentets egentlige tekst. Et vandmærke bliver i virkeligheden sat ind i dokumentets sidehoved som billede eller tekstfelt. Word har blot nogle værktøjer, der hjælper dig, når vandmærket skal oprettes og sættes ind.

Når du vil bruge et vandmærke i et Microsoft Word dokument, kan du vælge et af Microsofts standard vandmærker, eller du kan oprette et brugerdefineret vandmærke med din egen tekst eller billede. Du kan også oprette dit eget “standard” vandmærke.

Se video her – guide til vandmærke i Word

Indsæt et standard vandmærke i et Word dokument

Når du vil indsætte et vandmærke, skal du vælge det fra fanen Design.

Fanen Design, knappen vandmærke i Word

  1. Vælg Fanen Design
  2. Vælg galleriet Vandmærke
  3. Klik på det Microsoft standard vandmærke du skal bruge

Værktøjer til brug ved vandmærker i word

STYRK DINE Word KOMPETENCER

Vi er specialister i Word, og kan hjælpe dig til endnu mere nyttig viden om Word

Indsæt dit eget vandmærke i et Word dokument

Funktionen til vandmærker indeholder flere muligheder for at tilrette vandmærket, lige som du ønsker det. Funktionen finder du på fanen Design.

  1. Vælg Fanen Design
  2. Vælg galleriet Vandmærke
  3. Vælg Brugerdefineret vandmærke …

Du får nu vist en dialogboks, hvor du kan indsætte enten et billedevandmærke eller et tekstvandmærke.

Hvis du vil indsætte et billede som vandmærke i et Word dokument

I dialogboksen skal du indsætte et billede og bestemme, hvor tydeligt det skal være.

Indsæt et billede som vandmærke i Word

  1. Vælg Billedvandmærke
    Knappen Vælg billede…., Rullelisten Skalering og Nedtonet valget bliver aktivt.
  2. Klik på knappen Vælg billede… og udpeg det billede du vil indsætte som vandmærke.
  3. Vælg på rullelisten Skalering, om du vil ændre størrelsen på billedet
    Du kan vælge mellem 50%, 100%, 150%, 200% og 500% eller Auto (Word vælger for dig).
  4. Vælg om billedet skal være Nedtonet eller ej.
    Hvis du ikke har et billede, der er fremstillet til at være et vandmærke, skal du sandsynligvis nedtone det, hvis teksten i dokumentet skal kunne læses.

Vælg knappen OK når du er færdig.

Hvis du vil indsætte tekst som vandmærke i et Word dokument

I dialogboksen skal du skrive noget tekst og bestemme, hvordan det skal se ud.

Skriv og tilret tekst til vandmærke i Word

  1. Vælg Tekstvandmærke.
  2. Vælg evt. sprog på rullelisten Sprog.
    Word foreslår det sprog, som du har valgt som standard i din Word app.
  3. Skriv den tekst du vil bruge i feltet Tekst.
  4. Skift evt. skrifttype på rulleliste Skrifttype.
    Du kan vælge mellem de skrifttyper du har i Word.
  5. Vælg størrelse på rullelisten Størrelse.
    Du kan vælge mellem 36 og 144 pkt. eller Auto (så vælger Word størrelse for dig).
  6. Vælg farve på galleriet Farve.
    Du kan vælge i det samme farvegalleri, som når du f.eks. vælger farve til noget tekst.
  7. Vælg om teksten skal være Halvgennemsigtig eller ej.
  8. Vælg om Layout skal være Diagonalt eller Vandret.

Fjern et vandmærke fra et Word dokument

Du fjerner et vandmærke ved at vælge “fjerne det fra dokumentet”.

  1. Vælg Fanen Design
  2. Vælg galleriet Vandmærke
  3. Vælg Fjern vandmærke

Gem dit vandmærke så du let kan bruge det en anden gang

Opretter du tit et Tekstvandmærke, eller har du et billede du bruger ofte, kan du gemme dit eget vandmærke i galleriet over vandmærker.

Gem dit eget vandmærke i galleriet over vandmærker i Word

  1. Opret et tomt dokument i Word
  2. Indsæt tekst eller billede som du vil bruge som vandmærke. HUSK at placere det, hvor du vil have at vandmærket skal være.
    NB du skal ikke bruge vandmærkefunktionen. Hvis du vil bruge tekst, der skal stå diagonalt, skal du skrive det i en tekstboks.
  3. Marker dit vandmærke
  4. Vælg Fanen Design
  5. Vælg galleriet Vandmærke
  6. Vælg Gem markering i vandmærkegalleri…
    Du får vist dialogboksen Opret ny dokumentkomponent
  7. Skriv et godt navn til dit vandmærke i feltet Navn
    Hvis du har en standardopsætning af Word kan du lade Word udfylde de øvrige felter
  8. Vælg OK

Du kan nu vælge dit eget vandmærke direkte i vandmærkegalleriet.

Find dit eget vandmærke i galleriet i Word

Som standard vil dit vandmærke blive gemt under kategorien Generelt. Hvis du synes, at den ligger for langt nede i vandmærkegalleriet, kan du ændre det i rullelisten Kategori under pkt. 7.

Skift kategori når du gemmer vandmærke i galleriet i Word

Word kan bruges smart….

Skal du bruge vandmærket på forsiden af din rapport så se hvordan du kan indsætte forsider i Word. Vil du gerne have vandmærke f.eks. i alle dine opgaver så kan du gemme dokumentet som en skabelon. Så kan du bruge det igen og igen. Du kan finde vejledning i vores blogindlæg om skabeloner i Word. Du kan også altid finde skrivehjælp i vores blogindlæg f.eks. om stavekontrol i Word eller automatisk orddeling i Word.

Bliv bedre til Word

Vil du lære mere om Word og have tingene forklaret af en af vores Wordspecialister, så har vi forskellige muligheder til dig:

  • Word kursus hos jer– kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
  • E-learning – Du kan tage et Word kursus som et Video kursus (E-learning) . Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af Word og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld nedenstående oplysninger hvis du ønsker at modtage en e-mail med nyheder, tips og tricks i form af diverse video guides til Office pakkens programmer.

Bestil et tilbud på et solo kursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et solokursus til dig (og evt. 1 kollega).

Bestil et tilbud på et firmakursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et firmakursus for 3-12 personer fra din arbejdsplads.

Bestil tilbud på E-learning

Udfyld nedenstående formular, og vi vil vende tilbage med et tilbud på E-learning.

Afspil video

Spørg om kurset

Har du spørgsmål til et kursus, så kan du udfylde nedenstående, og vi vil hurtigt kontakte dig.

Tilmeld dig vores kursusagent

Er du klar på at deltage i et kursus med et par ugers varsel, så tilmeld dig vores Last minute tilbud – og få tilbud om kurser med op til 40% i rabat.

Tilbuddet som du modtager pr. mail, gælder for dig og dine kollegaer.

Udfyld nedenstående oplysninger, herefter holder vi dig orienteret pr. mail når der er restpladser på vores kurser.

Bestil et tilbud

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud.