Skabeloner i Word – Sådan sparer du tid med Word-skabeloner

Uddrag af skabeloner i Word
Indhold

Word skabeloner: Sådan sparer du tid med skabeloner i Word

Hvis du skal bruge det samme type dokument igen og igen, så har du brug for en skabelon. Med skabeloner i Word, har du et standarddokument, som du kan bruge mange gange og kun tilføje de helt specifikke oplysninger. Næste gange du skal bruge dokumentet, så får du en frisk udgave uden dine rettelser.

Det typiske eksempel er et standardbrev (f.eks. et velkomstbrev), hvor der skal ændres modtager og nogle enkelte oplysninger, mens resten af teksten og udseendet skal være det samme. Så er en skabelon et godt værktøj. Det er hurtigt at skrive et nyt brev, og du risikerer ikke at glemme at ændre f.eks. modtager eller andre oplysninger. Dermed er der lille risiko for at komme til at sende noget ud til den forkerte person.

I denne guide kan du læse om, hvordan du kan bruge skabeloner i Word, og hvordan du kan personificere dem, så de altid passer lige til dit behov.

Hvilke skabeloner findes der i Word?

Vi bruger alle sammen mindst én skabelon i Word. Tomt dokument, som vi bruger hver gang vi åbner Word og begynder at skrive, er også en skabelon.

Alle kan oprette skabeloner i Word med sit eget design, men der er også mange færdige gratis Word skabeloner som ligger klar på internettet. Skabeloner hedder templates på engelsk, så hvis du søger efter “template”, så får du et større udbud.

Men der er en del også på dansk, Microsoft har f.eks. nogle hjemmesider med mange skabeloner på dansk, som man kan downloade. Det smarte ved Microsofts skabeloner er, at vi også kan hente skabelonerne i Word, så vi slipper for at lede på internettet.

Eksempler på Microsoft skabeloner i Word

Du finder blandt andet:

  1. Brev skabeloner
  2. CV skabeloner
  3. skabeloner til ansøgninger
  4. Faktura skabeloner
  5. Invitation skabeloner
  6. Madplan skabeloner
  7. Nyhedsbreve skabeloner
  8. Skabeloner til programmer til arrangementer
  9. Stillingsbeskrivelse skabeloner
  10. Takkekort og andre kort skabeloner
 

Kig skabelonerne godt igennem, når du bruger dem, så de passer til dit behov.

STYRK DINE Word KOMPETENCER

Vi er specialister i Word, og kan hjælpe dig til endnu mere nyttig viden om Word

Sådan vælger du en skabelon i Word

Microsoft præsenterer de skabeloner som er mest brugte.

Du finder skabeloner i Word ved at:

  1. Vælg Filer og derefter Ny.
    Vælge filer og derefter ny for at finde skabeloner i Word

    Du får nu vist en side med 3 dele:
    • Toppen: Hvor du finder de skabeloner du senest har brugt.
    • Midten: Hvor du kan søge efter skabeloner.
    • Bunden: Hvor du får vist Microsofts mest brugte skabeloner.
      Siden Ny i Word
  2. Dobbeltklik på den skabelon vil bruge.

Find en skabelon i Word

Hvis du skal bruge en anden skabelon end dem du får vist som standardskabelon i Word, kan du søge efter den.

På midten af siden Ny finder du et søgefelt og nogle foruddefinerede søgekategorier.

  1. Vælg Filer og derefter Ny og find søgeområdet.
    Søg efter en skabelon i Word
  2. Klik f.eks. på søgekategorien Kort.
    Du får vist alle skabelonerne, der kan bruges til at skrive et kort med en hilsen.
    Søgeresultat for skabeloner i Word
  3. Klik på pilen Tilbage (til venstre for søgefeltet).
    Så forlader du kategorien Kort og kan søge efter noget andet.
  4. Skriv dit søgeord i søgefeltet og klik på Luppen (eller tryk RETUR – tasten for ny linje).
    Skriv dit eget ord i søgefeltet
  5. Når du har fundet din skabelon, dobbeltklikker du på den.

Hvis du under pkt. 5 klikker 1 gang på skabelonen, får du en kort beskrivelse. Er det ikke den helt rigtige skabelon du har fat i, kan du klikke på pilene i højre og venstre side og på den måde bladre i skabelonerne. Når du har fat i den rigtige, kan du klikke på knappen Opret.
Introduktion til skabelon og bladre i skabeloner

Sådan bliver din skabelon personlig

Hvis du ofte har brug for en skabelon, så bliver det i længden trættende at skulle gentage de samme ting f.eks. dit navn og adresse. Du kan i stedet for skrive det en gang for alle og derefter gemme dokumentet som din egen skabelon i Word. På den måde har du dine oplysninger i de nye dokumenter du åbner, men alle de oplysninger, der skal være forskellige fra gang til gang skal du skrive.

Du kan også ændre design på skabelonen, hvis du f.eks. har brug for en indholdsfortegnelse eller hellere vil bruge andre skrifttyper, linjeafstand eller farver.

I vores eksempel bruger vi en opgaveskabelon efter APA-standarden som vi skriver navn m.v. ind i.

  1. Vælg Filer og derefter Ny.
  2. Skriv APA i søgefeltet og dobbeltklik på Opgave i APA-stil.
  3. Ret oplysningerne på forsiden m.v.
    Vi er nu klar til at gemme dokumentet som en skabelon.
  4. Vælg Filer og derefter Gem som.
    Filer og derefter Gem som i Word
  5. I højre side, hvor du navngiver dine dokumenter, skal du klikke på Dokument type.
    Gem som typen skabelon
  6. Vælg Word-skabelon (*.dotx).
    Bemærk at gemmemappen skifter fra Dokumenter til Brugerdefinerede Office-skabeloner.
  7. Navngiv skabelonen og klik på knappen Gem.Navngiv og gem din skabelon

8. Hvis du arbejder med opgaver eller rapporter efter APA-standarden, kan du få glæde af vores blogindlæg om Litteraturliste i Word – Hvordan laver man en litteraturliste i Word?

Her finder du dine personlige skabeloner i Word

Når du skal bruge dine egne skabeloner i Word så finder du dem også på siden Ny.

  1. Vælg Filer og derefter Ny.
    ca. midt på siden Ny har du nu fået et nyt link.
    Filer og derefter Ny vælg brugerdefinerede for at vælge din egen skabelon
  2. Klik på linket Brugerdefinerede og dobbeltklik derefter på din skabelon.
    I vores eksempel har vi kaldt den APA test rapport.
 

Hvis du arbejder i et firma, der har udarbejdet sine egne skabeloner i Word, bliver de vist under Brugerdefinerede.

Kunne du også godt bruge en skabelon i PowerPoint?

Find hjælp i vores blogindlæg Gem skabelon i PowerPoint.

Word kan meget mere….

I vores blog finder du flere tips til smarte måder at bruge Word på. Når du vil oprette en skabelon kan du f.eks. få glæde af vores blogindlæg om at sætte vandmærke på dokumenter. Skriver du opgaver eller rapporter kan du få gælde af vores indlæg om at oprette fodnoter.

Bliv bedre til Word

Vil du lære mere om Word og have tingene forklaret af en af vores Wordspecialister, så har vi forskellige muligheder til dig:

  • Word kursus hos jer– kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
  • E-learning – Du kan tage et Word kursus som et Video kursus (E-learning) . Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af Word og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.

pointing-on-laptop.jpg
Bliv bedre til Word

Vi har Wordkurser og ydelser der kan hjælpe dig hjælpe dig med en bedre og mere effektiv anvendelse

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld nedenstående oplysninger hvis du ønsker at modtage en e-mail med nyheder, tips og tricks i form af diverse video guides til Office pakkens programmer.

Gratis webinarer

Deltag i vores gratis webinar i Microsoft 365 programmer, og få en masse viden samt tips og tricks

Bestil et tilbud på et solo kursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et solokursus til dig (og evt. 1 kollega).

Bestil et tilbud på et firmakursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et firmakursus for 3-12 personer fra din arbejdsplads.

Bestil tilbud på E-learning

Udfyld nedenstående formular, og vi vil vende tilbage med et tilbud på E-learning.

Spørg om kurset

Har du spørgsmål til et kursus, så kan du udfylde nedenstående, og vi vil hurtigt kontakte dig.

Tilmeld dig vores kursusagent

Er du klar på at deltage i et kursus med et par ugers varsel, så tilmeld dig vores Last minute tilbud – og få tilbud om kurser med op til 40% i rabat.

Tilbuddet som du modtager pr. mail, gælder for dig og dine kollegaer.

Udfyld nedenstående oplysninger, herefter holder vi dig orienteret pr. mail når der er restpladser på vores kurser.

Bestil et tilbud

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud.