Hvad er et århjul i Excel?
Hvem bruger et årshjul?
Er et årshjul i Excel komplekst at bruge?
Vigtige ting at overveje, når du opretter et årshjul
Et årshjul kan være et nyttigt værktøj til at hjælpe dig med at holde dig på rette spor og nå dine mål. Det kan hjælpe dig med at visualisere din plan og identificere eventuelle potentielle problemer. Ved at tage dine virksomhedsmål, tidslinje og ressourcer i betragtning kan du oprette et årshjul, der er effektivt og hjælper dig med at opnå succes.
Guide: Sådan laver du selv et årshjul i Excel
Vi har lavet en årshjul guide til Excel til dig, så du selv kan oprette dit eget årshjul i Excel. Har du ikke mod på at starte dit eget årshjul op, kan du også downloade vores gratis Excel årshjul her
Step 1: Opret et solstråle diagram i Excel
Som vi skriver ovenfor, skal data være hierarkiske. Det betyder, at du skal kaste et kritisk blik på dine data og måske rette lidt på opstillingen.
- Data skal være opstillet i niveauer, der kan være 2 eller 3.
Niveau 1 i 1. kolonne til venstre, derefter niveau 2 i næste kolonne osv. - Sidste kolonne skal være et tal.
Det er dette tal, der afgør, hvor bred hver enkelt “stråle” bliver.
Det kan se således ud:
I vores eksempel bruger vi data til et årshjul for 2021.
Du opretter derefter diagrammet således:
- Marker de data, du skal bruge.
- Vælg fanen Indsæt og derefter menuen Indsæt cirkel eller kransediagram.
- På menuen vælger du Flere cirkeldiagrammer….
Det åbner dialogboksen Indsæt diagram. - I dialogboksen Indsæt diagram vælger du kategorien Solstråle og derefter diagrammet Solstråle (der er kun ét).
- Afslut med OK.
Nu har du oprettet et solstrålediagram.
Hvis du ikke kan se tekster på diagrammet, så prøv at trække i hjørnerne, på samme måde som du trækker et billede.
Step 2: Tilføj data til solstrålediagram i Excel
Vores diagram er kun i én farve. Det skyldes, at vi kun har én element på 1. niveau. (I vores eksempel er niveau 1 kvartalerne).
Vi vil gerne have 3. kvartal med, og det opnår vi ved at tilføje data. Hvis du har arbejdet med diagrammer før, vil du genkende metoden.
- Klik på diagrammet, vælg fanen Diagramdesign og derefter knappen Vælg data.
- I dialogboksen Vælg data skal du klikke i feltet Diagramdataområde og tilføje de rækker, der mangler.
I vores eksempel tager vi 3. kvartal med og tilføjer rækkerne. Det kan skrives i ruden eller du kan genmarkerer alle data der skal med
Bemærk: Selvom vi tilføjer flere data på 1. niveau, så har vi stadig kun 1 serie. - Afslut med OK.
Nu har vi et diagram med 2 elementer på 1. niveau, og Excel viser en farve for hvert niveau. Men der bliver ikke vist noget tekst; dataetiketterne er forsvundet. Det vil vi gerne have sat på.
- Klik på diagrammet.
- På fanen Diagramdesign vælger du menuen Tilføj diagramelementer.
- Klik på Dataetiketter og vælg Centreret.
Vores eksempel ser nu således ud.
Step 3: Muligheder for indstillinger
Hvis du har arbejdet med diagrammer før, undrer du dig måske over de få valgmuligheder, der findes under Tilføj diagramelementer: Diagramtitel, Dataetiketter og Forklaring – det er det. Ved f.eks. søjlediagrammer har du også mulighed for at ændre på akser og meget andet.
Solstrålediagrammer er baseret på cirkeldiagrammer og har derfor ikke så mange muligheder. Solstrålediagrammer er desuden så automatiserede, at alle muligheder for at ændre på serieindstillinger er fjernet. Det styrer Excel.
- Du kan styre strålernes placering, når du organiserer niveauerne – hvis strålerne er lige store.
Hvis du kigger nøje efter, vil du se, at datagrundlaget til vores eksempel har december øverst i stedet for januar. Det er fordi, vi gerne vil have, at månederne går “med uret” rundt. Som standard går solstrålediagrammet mod uret. - Hvis en stråle er bredere end de øvrige (fordi værdien i dit datagrundlag er større), bliver den flyttet foran den første dataværdi og ændrer størrelse.
- Du kan ændre udseendet og teksten på datamærkaterne, men ikke deres placering og justering.
For at ændre dette, skal du vælge fanen Formatér, derefter menuen Diagramelement og til sidst Datamærkater. Her kan du foretage ændringer i højre side af skærmen.
Bliv bedre til Excel på vores kurser
Vil du have tingene forklaret af en af vores eksperter i Excel, så kan vi tilbyde dig følgende kurser:
- Excelkurser hos os eller hos jer – kurserne afholdes med fysisk fremmøde.
- Online Excelkurser – kurserne afholdes af en “levende” instruktør i realtid, så du kan stille spørgsmål mv.
- Excel e-learning – Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Hvis du har spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af Excel og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.