Når man arbejder med Excel, er der forskellige tastatur problemer, som man kan støde ind i. I artiklen vil vi gennemgå de tre mest typiske fejl man kan komme ud for.
Hvad er Scroll Lock?
Scroll lock tasten er som oftest på tastaturet tæt på andre sjældne funktionstaster som Num Lock, Print Screen og Pause/Break. Den ligger ofte placeret alfanumeriske og det numeriske tastatur. på flere bærbare tastaturer findes tasten ikke længere.
I mange programmer bruges tasten ikke længere, men i Excel ophæver en aktivering af Scroll Lock faktisk piletasternes normale egenskab, nemlig at de rykker en celle ned, op, til venstre eller til højre for hvert tryk på den pågældende piletast. Med Scroll Lock aktiveret vil du ikke længere rykke til en anden celle, men i stedet for rulle ned (Scroll) eller hen i arket, faktisk på samme måde som hvis du brugte rullepanelet ude i hæjre side af Excel eller i bunden.
STYRK DINE EXCEL KOMPETENCER
Vi er specialister i Excel, og kan hjælpe dig til endnu mere nyttig viden om Excel
Slå Scroll-lock fra – Piletaster virker ikke
Er man ved et uheld komme til at trykke på Scroll-lock tasten på tastaturet, så vil Excel-arket rykke sig ved brug af piletasterne, men ikke cellen. i princippet scroller du blot, og dette kan være utrolig frustrerende, men kan heldigvis nemt løses.
- Tryk på Scroll-lock tasten på tastaturet, og problemet er løst
- Kan du ikke finde Scroll-Lock tasten, kan du trykker på Windows tast + R og skriver OSK i vinduet, som vist herunder:

Herefter trykker man Ok, nu kommer der et Skærmtastatur frem på skærmen, og vi ser at Scroll-lock er slået til (den lyser op):

Her klikker du på ScrLk for at slå Scroll-lock fra igen, således at billedet ser sådan ud:

Problemet med at piletasterne i Excel ikke længere virker, er nu blevet løst.
Tastaturet skriver ikke Ø, Æ, Å mv.
En anden ting, der kan forekomme som problematisk med dit tastatur er, at tastatur sproget ved en fejl er blevet ændret, hvilket b.la. kendetegnes ved, at der ikke kan skrives Æ, Ø og Å.
Hvis du oplever det problem, skal du blot trykke på ALT+Shift tasterne på dit tastatur, så vil du nede i højre hjørne af skærmen (tæt på uret) kunne se, at der kan skiftes mellem forskelige sprog.
Alternativt kan du klikke på ikonet til venstre for klokken, og vælge det rigtige tastatur sprog

Med andre ord, er det vigtigt, at der står dansk tastatur nederst i det valgte sprog.
Num-lock
En tredje tastatur-relateret udfordring er, hvis man prøver at skrive tal ind ved brug af sin Num-pad, men den i stedet for rykker rundt i arket el. Det er derfor vigtigt at slå num-lock til at fra i Excel, so man ønsker, hvis man gerne vil bruge tallene på Num-pad i stedet for kommandoerne.
Bliv endnu bedre til Excel
Vil du gerne blive bedre til at bruge Excel? Se alle vores Excel kurser – vi tilbyder bl.a. et grundlæggende Excel kursus for begyndere eller et Videregående Excel kursus for de mere erfarne Excel brugere. Du kan også tage vores Excel kurser online eller som e-learning.
