Find dubletter i Excel – Sådan finder og fjerner du dubletter i Excel

Dubletter i Word
Indhold

Guide: Sådan finder du dubletter i Excel

Når du har lange lister, der skal kigges igennem for dubletter, så er det dejligt, at ens regneark har nogle funktioner, der kan hjælpe. Her får du 2 små guides; en til funktionen <Find dubletter i Excel> og en til  <Fjern dubletter i Excel>. De 2 funktioner fungerer nemlig lidt forskelligt.

Vores guider bruger følgende liste med 3 rækker, der er dublerede.

Liste til Find dubletter i Excel

Se video her – guide til dubletter i Excel

Guide til Find dubletter i Excel

Du skal bruge funktionen Betinget formatering til at finde dubletter i Excel. (Hvis du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Betinget formatering, så ligger der en guide på vores blog.)

Betinget formatering finder dubletter BÅDE efter række og efter kolonne. Det betyder, at hvis du har nogle rækker, hvor der står de samme oplysninger i alle celler, så bliver de markeret, OG hvis du har kolonner, hvor de samme værdier bliver gentaget, så bliver de kolonner også markeret.

  1. Marker alle de celler, der er udfyldt
  2. På Fanen Hjem skal du vælge Betinget formatering
  3. Vælg Regler for fremhævning af celler og derefter dubletværdier
  4. Du får nu vist en dialogboks, hvor du kan vælge, om du vil ændre formatering på dubletter eller på entydige værdier. Standard er Dublet, og den beholder vi.
  5. Vælg på rullelisten, hvordan dine dubletter skal markeres (i eksemplet er valgt Rød tekst).
 

find dubletter i Excel med betinget formatering

I vores eksempel giver det følgende resultat:

Liste med fremhævede dubletter fundet i Excel

Læg mærke til, at række 6 og 7, 18, 19 samt 23 og 24 er formateret, fordi der er fundet dubletter i 3 sæt oplysninger. Hele kolonne C og kolonne D er ligeledes formateret, fordi byerne er dubleret.

STYRK DINE EXCEL KOMPETENCER

Vi er specialister i Excel, og kan hjælpe dig til endnu mere nyttig viden om Excel​

Guide til Fjern dubletter i Excel

I værktøjet <Fjern dubletter i Excel> får du muligheden for at vælge 1 eller flere kolonner, hvor Excel skal finde værdierne.

Hvis du vælger 1 kolonne, så fjernes alle rækker, hvor data er ens i den kolonne, som du har valgt. Det betyder, at hvis du f.eks. vælger kolonnen By i vores eksempel, så vil der være 4 rækker tilbage, når du har fjernet dubletterne. 1 række for hver by. Hvis du derimod vælger kolonnen Navn, så bliver der kun fjernet 3 rækker – nemlig de 3 rækker, hvor navnene er ens.

Hvis du vælger både Navn og By, vil der også kun blive fjernet 3 rækker, fordi så skal indholdet være ens både i kolonnen med Navn og i kolonnen med By. Vælger du alle kolonnerne i din liste, skal alle data være ens før, at rækken bliver fjernet.

Husk at du kan vælge Fortryd (CTRL+Z), hvis du kommer til at fjerne for meget.

  1. Marker den liste som du vil fjerne dubletter fra
  2. Vælg fanen Data og derefter knappen Fjern dubletter
  3. I dialogboksen klikker du på de kolonner, du IKKE vil have skal undersøges og vælger OK
  4. Excel vil informere om, hvor mange dubletter, der er blevet fjernet.
 

Fjern dubletter i Excel knap i fanen

Hvis du i dialogboksen vælger kun at fjerne dubletter, der findes i kolonnen Navn, får du i vores eksempel følgende resultat, fordi der kun bliver fjernet 3 rækker.

Fjern dubletter i Excel efter kolonnen navn

Hvis du i dialogboksen vælger at fjerne dubletter, der findes i kolonnen By, får du i vores eksempel følgende resultat, fordi alle rækker, der er dubletter i kolonnen By bliver fjernet.

Fjern dubletter efter kolonnen By

Bliv bedre til Excel på vores kurser

Vil du have tingene forklaret af en af vores eksperter i Excel, så kan vi tilbyde dig følgende kurser:

  • Excel kurser hos os eller jer – kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
  • Online Excel kurser – kurserne afholdes af en “levende” instruktør i real time, så du kan stille spørgsmål mv.
  • Excel E-learning – Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder video lektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
pointing-on-laptop.jpg
Bliv bedre til Excel

Vi har Excel kurser og ydelser der kan hjælpe dig hjælpe dig med en bedre og mere effektiv anvendelse.

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld nedenstående oplysninger hvis du ønsker at modtage en e-mail med nyheder, tips og tricks i form af diverse video guides til Office pakkens programmer.

Gratis webinar i Excel

Deltag i vores gratis webinar i Microsoft 365 Excel,
og få masser af viden samt tips og tricks
til arbejdet med Excel.

Bestil et tilbud på et solo kursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et solokursus til dig (og evt. 1 kollega).

Bestil et tilbud på et firmakursus

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud på et firmakursus for 3-12 personer fra din arbejdsplads.

Bestil tilbud på E-learning

Udfyld nedenstående formular, og vi vil vende tilbage med et tilbud på E-learning.

Spørg om kurset

Har du spørgsmål til et kursus, så kan du udfylde nedenstående, og vi vil hurtigt kontakte dig.

Tilmeld dig vores kursusagent

Er du klar på at deltage i et kursus med et par ugers varsel, så tilmeld dig vores Last minute tilbud – og få tilbud om kurser med op til 40% i rabat.

Tilbuddet som du modtager pr. mail, gælder for dig og dine kollegaer.

Udfyld nedenstående oplysninger, herefter holder vi dig orienteret pr. mail når der er restpladser på vores kurser.

Bestil et tilbud

Udfyld nedenstående oplysninger, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt med et tilbud.