Sådan laver man forsider i Word
Om forsiden er flot, afhænger også af, hvad den skal bruges til. I vores lille guide vil vi vise, hvordan man kan udarbejde forsider i Word som f.eks. kan bruges til rapporter og opgaver. Efterfølgende kan du f.eks. tilføje flere billeder og mere farve, hvis du skal bruge forsiden til noget mere “festligt”.
Når du først har udarbejdet én forside i Word, kan du gemme den i galleriet sammen med Microsoft’s eller som en skabelon, så du kan bruge den næste gang du skal skrive noget materiale.
Hvad er specielt ved en forside?
En forside er speciel i flere henseender. Den skal præsentere dit produkt på bedste vis, så der bruges større skriftsstørrelser og mere luft end på de øvrige sider. På forsider er der heller ikke sidetal eller andre bund- eller toptekster, og de skal ikke med i en indholdsfortegnelse.
Hvordan udarbejder man så en flot forside til Word??
Indsæt en forside
I Word til Microsoft 365 bliver du tilbudt forskellige forsider, som du kan bruge.
- Vælg fanen Indsæt og derefter galleriet Forside.
- Klik på det design du ønsker.
- Udfyld de tekster, der er indrammet af [ ] f.eks. [Dokumentets undertitel]
Hvis du fortryder dit valg, kan du vælge om igen og den første forside bliver automatisk fjernet. Bemærk, at de ting du har skrevet i [ ] automatisk bliver sat ind på den nye forside, da det er gemt i dokumentet.
STYRK DINE Word KOMPETENCER
Vi er specialister i Word, og kan hjælpe dig til endnu mere nyttig viden om Word
Hvis du ikke vil have alle oplysninger på forsiden i Word
Hvis der er nogle standardoplysninger, du ikke ønsker på din forside, så kan du fjerne dem. Standardoplysningerne (med [ ] ) er sat ind ved hjælp af funktionen indholdskontroller.
- Klik på indholdskontrollen som om du vil skrive.
Der vises en lille fane i toppen; her med dato som eksempel. - Klik på de 3 prikker i fanen og tryk på DELETE.
Hvis du gerne vil have flere oplysninger på forsiden
Hvis du vil indsætte yderligere oplysninger, så skal du bruge et tekstfelt.
- Klik på fanen Indsæt og derefter på galleriet Tekstfelt.
- Vælg en af de indbyggede tekstfelter eller vælg Tegn tekstfelt og marker tekstfeltet med musen.
- Skriv din tekst.
Fjern en forside
- Vælg fanen Indsæt og derefter galleriet Forside.
- Vælg Fjern aktuel forside.
.
Opret en forside manuelt
Hvis du ikke kan finde en forside fra Microsoft, som du kan bruge, kan du selv lave forsider i Word.
Hvis du indsætter forsiden til sidst, skal du stille dig i toppen af dokumentet og indsætte et sideskift.
- Tryk CTRL+HOME (rykker til toppen af dokumentet)
- Vælg fanen Indsæt og derefter knappen Forside (eller tryk CTRL+RETUR)
Du har nu indsat en tom side i starten af dit dokument, men den har tekst i sidehoved og tal som de øvrige sider.
Definér forsiden som 1. side
Når du har indsat en side, skal du fortælle Word, at denne side er lidt speciel, fordi den skal være din forside, og der skal ikke være sidetal eller tekst i sidefod / sidehoved med på forsiden i Word.
- Skrivemarkøren skal være i toppen af siden (CTRL+HOME)
- Vælg fanen Indsæt og derefter galleriet Sidehoved.
- Vælg Rediger Sidehoved i bunden af galleriet.
- På fanen Sidehoved og sidefod vælger du Speciel første side.
- Afslut med at klikke på knappen Luk sidehoved og sidefod.
Du har nu “fortalt” Word, at denne side skal være anderledes. Hvis du har indsat sidetal i Word, tekst eller billede i sidehoved eller sidefod, er det nu væk fra din forside. Du kan nu begynde at skrive din egen tekst eller sætte billeder ind, enten standardbilleder fra Microsoft eller nogle du selv har udarbejdet f.eks. i PowerPoint.
Gem din egen forside til genbrug
Du kan gemme din egen forside til Word i galleriet Forside, så kan du vælge den som beskrevet i afsnittet Indsæt en forside.
- Tilret din forside i Word som du ønsker det og marker den.
Forsiden består kun af tekstfelter og grafik, derfor ser markeringen lidt anderledes ud. - Vælg fanen Indsæt, derefter galleriet Forside og knappen Gem markering i forsidegalleriet…
- Navngiv din forside og vælge OK.
Din forside ligger nu øverst i forsidegalleriet.
Tips
Hvis du gerne vil have andre farver til din forside, kan du vælge fanen Design og derefter menuen Temafarver.
Du skal være opmærksom på, at det påvirker farver i hele dokumentet.
Hent inspiration til dine forsider i Word
Du kan finde andre eksempler på forsider i de forskellige skabeloner, der følger med Word. I vores blogindlæg om skabeloner i Word kan du læse om, hvor du finder standardskabelonerne og hvordan du kan rette dem til ,så de passer til dit brug, og derefter gemme dem som din egen skabelon. Så du kan bruge dem igen og igen og igen.
Word kan meget mere….
I vores blog finder du flere tips til smarte måder at bruge Word på. Skal du skrive en rapport, opgave eller lignende kan du hente hjælp i vores guider til hvordan du laver en litteraturliste i Word, ændre linjeafstand i Word, indsætter fodnoter i Word eller indholdsfortegnelse i Word. Skriver du dokumenter, kan du måske få glæde af vores guide til at indsætte vandmærke i Word.
Bliv bedre til at bruge funktioner i Word på vores kurser
Vil du lære mere om Word og have tingene forklaret af en af vores Wordspecialister, så har vi forskellige muligheder til dig:
- Word kursus hos jer– kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
- E-learning – Du kan tage et Word kursus som et Video kursus (E-learning) . Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af Word og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.
Tilbud: få tilsendt en gratis Word kalender med ugenumre.