Implementeringsplaner er meget vigtige for virksomheder og deres evne til at udvikle sig med nye teknologier og processer. Den kan skabe et overblik og sikkerhed i virksomheden, så alle involverede parter har klare opgaver og viden om, hvordan implementeringen af nyt materiale skal foregå. Her vil vi gennemgå de vigtigste trin i at lave en effektiv implementeringsplan.
Hvad er en implementeringsplan?
Helt konkret er en implementeringsplan et stykke papir, der beskriver, med hvilke metoder en virksomhed planlægger at implementere nye teknologier, produkter og processer.
Implementeringsplanen skal grundigt forklare, hvad der skal til for at planen kan lykkes. Hvilke ressourcer er nødvendige, hvorfor er ressourcerne nødvendige, hvad er målene med metoderne, og hvad er tidsrammen for målsætningerne?
Desuden skal implementeringsplanen beskrive, hvem i virksomheden der har ansvar for hvilke opgaver, og hvordan disse skal samarbejde.
En implementeringsplan er altså en detaljeret plan, der beskriver, hvad der skal gøres, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det skal gøres, så virksomheden kan leve op til den udvikling, der kræves af den.
Hvorfor er en implementeringsplan vigtig for din virksomhed?
Hvis en virksomhed skal følge med udviklingen, være firstmovers og have succes, er det nødvendigt at implementere ny teknologi. Derfor har ledelsen et ansvar for at udarbejde en god implementeringsplan.
Men selvom det er en nødvendighed, er det at implementere ny teknologi en forandringsproces, der kan være enormt udfordrende for en virksomhed. Men det kan også være den forandring, der får en virksomheds glød til at blive ved med at brænde. Derfor må alle medarbejdere involveres i implementeringsprocessen.
Se også: Skabelon til din forretningsplan – download gratis her
6 steps til udarbejdelse af en god implementeringsplan
1. Identificer dine mål
Det allerførste step i implementeringsplanen er at gøre klart, hvad den egentlig skal opnå. Hvad er formålet med implementeringen? Hvad ønsker virksomheden at opnå, både på kort og lang sigt? Når man har dette på plads, vil man mere præcist kunne konstruere en plan, der er skræddersyet til virksomhedens unikke behov.
2. Lav en tidsplan – og hold den
Det er afgørende at have en klar tidsplan for implementeringen af ny teknologi, produkter eller processer. På den måde kan man holde styr på de forskellige trin mod målet og sikre, at man ikke sakker bagud, så planen falder fra hinaden. Det vil også hjælpe med at holde styr på, hvor lang tid det vil tage at gennemføre projektet. Det er derfor vigtigt at holde sig til tidsplanen.
3. Identificer nødvendige ressourcer
Endnu et vigtigt skridt, der ikke må overses. For at opnå sine mål må man klarlægge, hvad der er nødvendigt i processen. Hvilke ressourcer skal der til? Det kan både dreje sig om menneskelige ressourcer såsom nye ansatte eller materielle ressourcer som udstyr.
4. Uddeleger ansvarsområder
Nu er du nået til det punkt, hvor man skal vurdere, hvem i virksomheden der skal have hvilke ansvarsområder for den nye implementering. Hvem er ansvarlig for hver del af processen? På den måde kan planen holdes på rette spor uden at nogen drukner, og som leder kan man løbende evaluere med de enkelte ansatte om deres ansvarsområder. Kommunikationen med de involverede er nemlig også afgørende for en succesfuld implementeringsplan. Alle parter skal holdes opdateret, så alle arbejder ud fra samme udgangspunkt hele tiden.
5. Lav en risikovurdering
Det er altid klogt at imødegå fremtidige problemer, inden de opstår. Så før implementeringsplanen sættes i værk, er det en stor fordel at identificere eventuelle risici ved den valgte fremgangsmåde. Hvad kan gå galt, og hvad gør I, hvis det sker?
6. Test det og evaluer
Når implementeringsplanen er færdig, skal den testes og om nødvendigt justeres. På den måde kan man sikre, at planen rent faktisk virker effektivt og dermed opfylder virksomhedens mål. Det vil hjælpe med at identificere eventuelle problemer, der skal løses, og hvordan man skal gå frem for at løse dem.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores online kurser eller har brug for hjælp til noget andet er du altid velkommen til at ringe til os på 7026 0930.