Indsæt og rediger billeder i PowerPoint
Billeder er en god fortæller, derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du indsætter billeder i PowerPoint eller, hvordan du redigerer dem. Skal billederne beskæres? Hvad med baggrunden, kan den bruges? Skal jeg sætte noget “ekstra” på billedet? Skal det være i fuldfarve, eller skal det være gennemsigtigt?
Disse (og mange andre) spørgsmål kan opstå, og derfor har vi skrevet denne lille guide, der omhandler billedbehandling i Microsoft PowerPoint.Som eksempel har vi valgt et billede af en sporvogn med tekst henover.
Hvor finder jeg billeder til PowerPoint?
Når du skal bruge billeder i din præsentation i PowerPoint, så har du adgang til en hel masse billeder. Du kan bruge dine egne billeder, men du har også adgang til gratis billeder i PowerPoint som Microsoft stiller til rådighed eller andre har lagt ud på internettet.
Microsoft har delt det op i 3 punkter:
- Denne enhed Disse billeder betragtes som dine egne. Det er billeder som du har gemt på din computer eller netværk.
- Lagerbilleder er billeder som Microsoft tilbyder, at du kan bruge.
Billederne er opdelt i temaer, og du finder mange forskellige slags. Både teknisk forskellige og med forskellige typer motiver. - Online billeder Er billeder du kan finde ved hjælp af Microsofts søgemaskine, Bing.
Du kan selvfølgelig bruge en søgemaskine efter dit eget valg, så skal du blot gemme billederne du finder på din computer og sætte dem ind ved hjælp af Denne enhed.
Når du søger efter billeder på internettet, skal du være opmærksom på, hvilke rettigheder du har til at bruge billedet. I toppen af Online billeder kan du vælge, at Bing kun skal søge efter billeder, der er udgivet under Creative Commons licensen. Billeder med denne licens er normalt tilladt at benytte til ikke-kommercielle formål. Vi vil anbefale, at du undersøger, hvilken licens der er præcis på det billede, du ønsker at bruge, hvis du skal du bruge din præsentation kommercielt.
Find og indsæt et billede i en præsentation
- Vælg det dias, hvor du vil sætte billedet ind.
- På Fanen Indsæt vælger du menuen Billeder og derefter, hvorfra du vil hente billedet.
I vores eksempel vælger vi Online billeder…
- Find og klik på det billede du vil bruge og vælg knappen Indsæt.
Når du skal finde billedet, så har du forskellige muligheder for at søge, så du kun ser de billeder, der er interessante til den præsentation du er i gang med.
Brug kategorier til at finde online billeder i PowerPoint
Microsoft har delt billederne op i forskellige kategorier, så det er let at finde et emne. Hvis du ikke kan se alle kategorierne, så finder du en rulleliste i højre side af dialogboksen.
Når du har fundet en kategori, der passer klikker du på den f.eks. kategorien “Fugle”. Det vil ca. give dette resultat (som alt andet på internettet, kan det ændre sig dag for dag). Læg mærke til, at der kommer flere billeder efterhånden, hvis du ruller ned i højre side af dialogoboksen.
I søgefeltet kan du se at Microsoft i virkeligheden har søgt efter ordet “Fugle” for dig.
Til venstre for søgefeltet finder du en pil, så du kan komme retur til hovedsiden.
I vores eksempel er der valgt kun at søge efter billeder med Creative Commons licensen. Hvis du ønsker at søge efter alle billeder, skal du fjerne valget i boksen Kun Creative Commons. (Boksen finder du næste i toppen af dialogboksen.)
Du kan også søge med egne søgeord
I toppen af boksen finder du et søgefelt, hvor du kan skrive dit eget søgeord. Du kan f.eks. søge efter ordet “Sporvogn”.
- Klik i søgeruden, skriv ordet “Sporvogn” og tryk på RETUR.
Hvis der nu er alt for mange billeder?
Hvis der kommer mange billeder frem, når du bruger kategorier eller søger, så kan du med fordel kombinere de to metoder. Brug Microsofts hjælp ved at vælge en kategori og skriv derefter lidt flere søge ord til i søgefeltet for at snævre udbuddet. Vælg f.eks. kategorien “fugle” og tilføj derefter ordet “papegøje” til søgefeltet.
Hvad med lagerbilleder – der er mange, hvordan finder jeg rundt i dem?
Hvis du vælger at bruge et lagerbillede så har du også mulighed for at filtrere og søge, så det bliver lettere at overskue.
I vores blogindlæg Billeder i Word – Indsæt og rediger billeder i Word (Guide) finder du en grundig beskrivelse af hvordan du kan bruge lagerbilleder. Det fungere på samme måde i PowerPoint.
Fjern baggrund på billede i PowerPoint
Nogen gang har du et billede hvor der er ting i baggrunden der genere for det budskab du gerne vil sende. Så kan du bruge funktionen til at fjerne baggrund på billeder i PowerPoint. I vores eksempel har vi et billede af en sporvogn på et gadehjørne. Men vi vil kun bruge selve sporvognen.
- Klik på billedet, så du får fanen Billedformatering frem.
- Klik på knappen Fjern baggrund (længst til venstre)
PowerPoint vil vise hvad Microsoft synes der skal fjernes
- Klik på knappen Behold ændringer (på Fanen Fjernelse af baggrund).
Det giver i vores eksempel dette resultat:
Det er vi ikke helt tilfredse med, vi vil have hele baggrunden væk.
- Klik på billedet så du får fanen Billedformatering frem
- Klik på knappen Fjern baggrund (længst til venstre)
På Fanen Fjernelse af baggrund finder du 2 knapper: Marker de områder der skal fjernes og Marker de områder der skal bevares. Dem kan vi bruge til at fjerne det sidste af baggrunden.
- Klik på knappen Marker de områder der skal fjernes
Skrivemarkøren bliver til en lille pen
- Marker med pennen de områder, der ikke er sporvogn (dine markeringer farves med rødt).
Hvis du markerer forkert kan du bruge knappen Marker de områder der skal bevares til at få områderne “tilbage” igen (dine markeringer farves med grønt). - Klik på knappen Behold ændringer (på Fanen Fjernelse af baggrund).
Hvis du kommer til at markere noget, der er helt skævt kan du vælge knappen Kasser alle ændringer og starte forfra.
Beskær billede i PowerPoint
Efter vi har fjernet baggrunden har vi et billede med en sporvogn omgivet af en del hvidt. Derfor vil vi bruge muligheden for at beskære billede i PowerPoint.
- Klik på billedet, så du får fanen Billedformatering frem.
- Vælg knappen Beskær (i højre side af fanen)
Du får nu nogle nye “håndtag” i hjørnerne og i siderne på billedet. - Træk i de nye håndtag med musen indtil du har det billede du ønsker.
Hvis du holder SHIFT nede og trækker i et hjørne, så kan du beskære uden at ændre på højde/bredde forholdet.
Fjern dele du har beskåret væk
Hvis du ved, at du ikke får behov for at ændre på beskæringen senere, kan du fjerne det fra billedet. Det er især en god ide, hvis din præsentation er meget tung.
- Klik på billedet.
- Vælg fanen Billedformatering og derefter knappen Komprimer billede.
- Sikr dig, at der er valgt Slet fraskårne dele af billedet i dialogboksen og vælg OK.
Ændre gennemsigtigheden på et billede i PowerPoint
Hvis du skal bruge billedet f.eks. som baggrund til noget tekst eller foran noget tekst/et andet billede, kan du dæmpe billedet lidt ved at øge gennemsigtigheden.
- Klik på dit billede.
- Vælg fanen Billedformatering og derefter menuen Gennemsigtighed.
- Vælg dit niveau på skalaen i menuen.
I vores eksempel er valgt gennemsigtighed 65%.
Hvis du gerne “fintune” gennemsigtigheden, så kan du klikke på knappen Indstillinger for billedgennemsigtighed.
PowerPoint kan meget mere med billedbehandling….
Og det kan Word også. Det smarte ved Microsoft 365 og Office programmerne er, at det er nogenlunde de samme funktioner, der bruges på samme måde. Du kan derfor som regel bruge det du har lært om billeder i Word, når du arbejder med billeder i PowerPoint og vice versa. Prøv derfor også at se vores blogindlæg Billeder i Word – Indsæt og rediger billeder i Word (Guide)
Har du har brug for at animere et billede? F.eks. få sporvognen til at “køre” ? Så kig på vores blogindlæg om animationer i PowerPoint. Skal du bruge videoer i din præsentation, så kan du finde hjælp i Blogindlægget Indsæt video i PowerPoint.
Bliv bedre til PowerPoint
Vil du lære mere om PowerPoint og have tingene forklaret af en af vores PowerPointsspecialister, så har vi forskellige muligheder til dig:
- PowerPoint kursus hos jer– kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
- E-learning – Du kan tage et PowerPoint kursus som et Video kursus (E-learning). Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af PowerPoint og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.