Hvad er anslag i Word og hvordan finder man antallet af anslag?
Anslag er et tegn, et tal eller et bogstav. Hvis du skal holde øje med hvor meget du skriver, så kan du let tælle anslag i Word. Skriver du opgaver til gymnasiet eller andre undervisningssteder så skal du finde antal anslag pr side. Skriver du læserbreve eller andet hvor der er begrænset plads kan du også få det talt op.
I denne guide fortæller vi hvordan du tæller anslag i dit Word dokument og hvilke oplysninger du kan få.
Sådan tæller du anslag i Word
“Tæl anslag” i Word kaldes for “tæl tegn” og du finder det i funktionen Ordoptælling. Anslag er også et ældre ord fra dengang hvor der blev brugt sættemaskiner til bøger og skrivemaskiner til dokumenter.
- Vælg fanen Gennemse og derefter knappen Ordoptælling
Du får vist en dialogboks hvor du kan aflæse tallene. I dette tilfælde er der 7.170 anslag inkl. mellemrum.
Sådan tæller du anslag pr. side i Word
Når du vil tælle anslag pr side i Word skal du tælle side for side.
- Marker den side du vil have talt op
- Vælg fanen Gennemse og derefter knappen Ordoptælling
FAQ om anslag i Word
Hvis alle sider er fyldt med tekst kan jeg så ikke nøjes med at tælle den ene?
Det kan du desværre ikke. Her er et eksempel på 2 sider der begge er fyldt ud:
Der er sjældent at dine afsnit indeholder nøjagtigt det samme antal tegn. Har du afstand mellem afsnit er det også forskelligt hvor mange afsnit der kan være på siden, alt efter hvor lange de forskellige afsnit er. Korte afsnit bruger flere mellemrum og der er dermed færre tegn.
Hvad er anslag i Word?
Anslag er groft sagt det du kan skrive på tastaturet. Tal, bogstaver, tegnsætning så som kommaer og punktummer tæller med.
Som standard tælles tekstfelter, slutnoter og fodnoter med. Må du ikke tælle dem med skal du huske at fjerne valget fra dialogboksen.
Grafik tælles ikke med. Grafik betyder tværtimod at antallet af anslag falder fordi grafikken optager plads for tekst.
Hvor mange tegn er en side?
Det er der ikke noget fast tal for. Det afhænger af margenbredde, skriftstørrelse, linjeafstand osv.
Skriver du opgaver skal du have 2400 tegn inkl. mellemrum pr. normalside. Hvis du skriver med Arial 11, en linjeafstand på 1,3 og alle margener sat til 3 så passer det nogenlunde med de 2400 anslag pr side ren tekst. (Spørg på din skole efter en skabelon der er sat op så det passer.)
Hvor mange ord er der på en side?
Der er ikke noget fast tal på antal ord på en side, da det også afhænger af layout. Man regner med ca. 3-400 ord pr normalside i A4 hvis siden har det man kalder et standardlayout. Men igen, er der mange billeder er der færre ord. Er der f.eks. grafik med tekst så er der et større antal ord end Word registrerer.
Hvis du vil tælle ord i Word skal du også bruge funktionen Ordoptælling.
Word kan meget mere….
I vores blog finder du flere tips til smarte måder at bruge Word på. Skal du skrive en rapport, opgave eller lignende kan du også hente hjælp i vores guide til litteraturliste i Word, hvordan man indsætter sidetal eller vandmærker.
Bliv bedre til at bruge funktioner i Word på vores kurser
Vil du lære mere om Word og have tingene forklaret af en af vores Wordspecialister, så har vi forskellige muligheder til dig:
- Word kursus hos jer– kurserne afholdes med fysiskfremmøde.
- E-learning – Du kan tage et Word kursus som et Video kursus (E-learning) . Kurserne kan tages, når det passer dig. Kurserne er lavet af vores egne instruktører og indeholder videolektioner med tilhørende øvelser. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid ringe eller skrive til os.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode tips og tricks til, hvordan du kan optimere din brug af Word og Microsoft 365. Du finder et link nederst på siden.