Sådan indsætter du sidetal i Word

Du er sikkert i gang med at lave en rapport i Word, og er interesseret i at vide mere om Sidetal i Word, vi har her lavet en lille guide på tekst men også i video, så du både kan læse og se hvordan man laver sidetal i Word

Sidetal guiden indeholder:

  1. Beskrivelse af almindelige Word sidetal
  2. Forskellige sidetals placeringer på lige og ulige sider
  3. At ændre sidetals logikken, så f.eks. side 4 vises som side 1 i en indholdsfortegnelse.

Nederst i denne guide finder du en video der visualiserer hvordan du arbejde med sidetalt Word.

Indsæt sidetal i Word sidehovedet

Dobbeltklik i sidehovedet og vælg i det kontekstafhængige værktøj Sidehoved og sidefod, knappen Sidetal og vælg ønsket sidetal (her valgt Nuværende placering og Almindeligt tal):

Når sidetallene er indsat vil du øverst på hver side se sidetallene

Ingen sidetal på første side

Det kan ofte være pænt at have en forside i Word uden sidetal, her viser jeg hvordan du på dokumentets forside undlader sidetal.

På fanen Sidehoved og sidefod skal du vælge indstillingen Speciel første side.

 

Forskellige sidetal på lige og ulige sider i Word

Når dokumentet skal udskrives på hver side (duplex), vil det se pæneste ud at have ulige sidetal på højre side, og lige sidetal på venstre side.

På fanen Sidehoved og sidefod skal du vælge indstillingen Forskellige på lige og ulige sider hvorefter der kun er sidetal på de ulige sider. Kopier derefter sidetalsfeltet fra den ulige side over på en lige side, og højre-juster derefter sidetallet på den ulige side. Som i eksemplet herunder har du nu en spejling af sidetallene:

 

Starte med sidetal 1 på side 5

Nogle gange ønskes det at selve teksten/kapitlet skal start på side 1, selvom det for eksempel er side 5. De forudgående sider som forside, indledning og indholdsfortegnelsen ønskes ikke at tælles med som sider.

Der skal først indsættes et sektionsskift på den side som skal starte med side 1. Hver sektion har sin egen sideopsætning.

Sæt tekstmarkøren øverst på siden som du ønsker, skal starte med side 1. Vælg fanen Layout | Skift | Næste side«. Nu er der to sektioner i dokumentet.

 

Gå til sidehovedet igen på den side du indsatte sektionsskiftet. (sektionsnummeret kan ses nederst til venstre i Words statusbar, kan det ikke ses, kan du højreklikke og vælge sektion. Dette er ikke vigtigt, men kun for dine øjnes skyld):

 

 

 

 

Højreklik på sidetallet, vælg Formatér sidetal… og vælg at sidenummereringen
skal begynde med 1:

Herunder ser du resultatet af at sidenummereringen er ændret til at side nr. 5 starter med nummer 1, som kan være relevant hvis du ønsker at en indholdsfortegnelse skal vise at f.eks. kapitel 1 starter på side 1, og de foregående sider ikke skal tælle med i indholdsfortegnelsen. Se i øvrigt mere om indholdsfortegnelser i Word

Ændre sidetal i Word til romertal, i sektion 1

I en rapport etc. kan det være ønskeligt, at sidetal før indholdsfortegnelse mv. vises som romertal. Denne ændring laver du således:

Højreklik på sidetallet i sektion 1, vælg Formatér sidetal… og vælg i listen Talformat, »I, II, III, …«:

 

 

 

 

 

 

 

Herunder ser du resultatet af ændringen af sidetal til Romertal

 

 

Videoguide til indsættelse af Sidetal i Word