Vi har mange glade og tilfredse kursister, flere af dem har skrevet en udtalelse om Deres erfaring med os som kursus leverandør.
Herunder kan du se nogle af de udtalelser som de har givet os.
Har du spørgsmål, så kan du kontakte os på 7026 0930
Kursus: Excel Grundlæggende Intensivt (1 dag) og Excel Videregående (to dage)
Marianne Wilhjelm, juridisk konsulent, ASE
"Jeg bruger Excel meget i perioder til analysearbejde, sagsflow, sortering og procesoptimering. Men førhen tog det mig uforholdsmæssigt lang tid at lave. Derfor valgte jeg at tage det grundlæggende Excel kursus, som gav en god, kort og præcis gennemgang, og bagefter tog jeg det videregående kursus for at udvide mine kompetencer. Og det fik jeg.
I dag er Excel meget nemmere at arbejde med. Jeg har opdaget nye funktioner, som jeg slet ikke var klar over, og når jeg skal lave mere komplicerede opgaver som analysearbejde, så går det langt hurtigere. Førhen havde jeg måske også en tendens til at vælge Word til opgaver, hvor jeg i dag ser klare fordele med Excel. Så det er bestemt en gevinst både for mig og min arbejdsgiver.
Jeg synes, det var rart, at vi var flere på holdet, så vi kunne inspirere hinanden med gode spørgsmål. Og så var undervisningen designet til vores niveau. Det betød faktisk, at vi nåede ud over det, som vi var lovet i kursusmaterialet."
Kursus: Excel Videregående
Ole Christian Dalvang, salgsdirektør, Rambøll Management
"Jeg har brugt Excel i mange år. Der kommer hele tiden nye versioner med nye muligheder. Men i den travle hverdag, får man ikke rigtig sat sig ind i det. Det koster en masse tid. Kurset var godt tilrettelagt, og så var det en dygtig og kompetent underviser. Jeg har lært en række nye ting, som jeg faktisk bruger i det daglige. Så jeg har haft stor glæde af kurset blandt andet i forhold til salgs- og ledelsesrapportering. Jeg sparer helt sikkert tid, fordi jeg langt nemmere kan trække relevant information ud af komplekse datasæt. Er det sat op rigtigt, kan det jo hjælpe til at give en lynhurtig afrapportering."
Kursus: Excel VBA Grundlæggende
Niels Uhre Christensen, lektor, byggeafdelingen, Ingeniørhøjskolen Århus
"Vi er meget tilfredse. Jeg havde to kandidatstuderende med på kurset, som skulle bruge VBA-programmering i deres speciale. De har haft stor glæde af det. De startede fra bunden og har helt klart fået et løft. Det kan jeg se på deres resultater. Selv om vi var nødt til at starte bredt, endte det med, at vi også fik nogle elementer med fra det videregående kursus. På den måde fik vi skræddersyet hjælp til en ret avanceret opgave. Det har givet os en rigtig god platform til at arbejde videre på. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi, i den afdeling jeg sidder, vender tilbage, hvis vi får brug for det igen. Vi kan kun give kurset og underviseren en god score."
Kursus: Solo Excel kursus
Nini Billmann, International key account manager, Air Greenland
"Jeg har aldrig været en haj til Excel og har i mange år ofte måtte bede om hjælp. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at sætte mig ind i det. Men i længden var det ikke optimalt. Min forhindring var, at jeg har et job, hvor jeg rejser rigtig meget. Jeg ved sjældent, om jeg er hjemme om 14 dage. Så jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg i årenes løb har googlet Excel-kurser, men ikke kunnet deltage.
Så lige det her kursus var som skræddersyet til mig. Jeg kunne tage det med kort varsel, og så kom underviseren oven i købet ud på mit kontor og tog udgangspunkt i mit eget materiale. Jeg troede, jeg skulle i gang med det helt basale, men han spottede lynhurtigt mine behov, og jeg endte med at nå et langt højere niveau, end jeg havde forventet. Og bagefter kunne jeg tage det i brug med det samme. I hverdagen bruger jeg Excel som et salgsværktøj, så jeg har allerede haft utrolig stor glæde af det og har lige anbefalet det til en kollega."
Office 2010 & Windows 7 opgradering
Kenneth Messerschmidt, Afdelingschef Kommunikation og teknologi, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK)
”I IAK har vi stor fokus på, at medarbejderne får gavn af den nye funktionalitet som systemerne tilbyder dem, og i den forbindelse var det nærliggende at lave et opgraderingskursus for alle vores medarbejdere i Office 2010.
Vi kontaktede OfficeKursus, da nogle af vores medarbejdere tidligere havde oplevet succes med dem – og vi blev ikke skuffet! Vi gennemførte kurser for alle medarbejdere og tilbagemeldingerne har udelukkende været positive.
OfficeKursus er meget dygtige til at få omsat funktionaliteten til konkrete gevinster i brugernes øjenhøjde.
Vi kan kun anbefale OfficeKursus til andre som vil have et professionelt og gennemført uddannelseskoncept ind ad døren i deres virksomhed.”
Office 2010 seminarer & kurser
Rikke Thøgersen, Moe & Brødsgaard
Da det blev besluttet at Moe & Brødsgaard A/S skulle opgradere til Office 2010 besluttede vi os for, at vi ville uddanne en lille gruppe superbrugere, samt give de øvrige medarbejdere et 2 timers Office 2010 seminar, dette for at mindske spildtiden der ville komme i forbindelse med at man skal lære at gøre tingene på en ny måde i Outlook, Word, Excel og PowerPoint.
Vi valgte at benytte os af firmaet Officekursus til denne opgave. Grunden til vores valg var dels at både superbrugerkurset, samt de x 2 seminar kunne afholdes in house, samtidig var det tilgængeligt og overskueligt at fremfinde netop de produkter vi havde behov for på deres hjemmeside.
Undervisningen blev gennemført professionelt, kompetent, med stor flexibilitet og med forståelse for medarbejdernes forskellige niveauer. Efterfølgende har vi i nogen grad benyttet os af Officekursus medfølgende support som foregår via mail og det har været yderst tilfredsstillende, både med behandlingstiden og de brugbare svar vi har fået retur.
På foranledning af Officekursus har vi efterfølgende startet et samarbejde op med firmaet Add-On Products der sælger tilføjelsesprogrammer til Outlook, samt haft medarbejdere på mere målrettede Office og Excel kurser som de efterfølgende har været meget tilfredse med udbyttet af.
Vi holder bestemt vore kontakt til Officekursus ved lige i fremtiden.
Kursus: Office 2007 Opgradering
Allan Andersen, Manager Financial Planning & Analysis, Danapak Flexibles A/S
"Da vi i Danapak skulle opgradere vores Microsoft Office pakke i hele organisationen kontaktede vi Officekursus.dk for at få nogle korte kurser målrettet forskellige brugerprofiler, da der er sket meget væsentlige ændringer fra Office 2003 til de nye Office versioner.
Da der i organisationen var flere personer med samme behov valgte vi nogle firmakurser/seminarer. Ud over den økonomiske fordel, havde vi fordel af at det foregik på virksomheden, og kurserne kunne målrettes mod de office-programmer vi brugte mest, ligesom vi fik nogle gode råd omkring parameter setup til selve udrulningen af opgraderingen.
Et mindre antal brugere, der efterfølgende kunne fungere som superbruere, fik et heldags kursus, hvor alle deltagere sad med hver sin PC, og fik de nye (og gamle) funktionaliteter ind i fingrene med hands-on på tasterne. Det store flertal af brugere fik et ½-dags-seminar med undervisning på projektor, med mulighed for at stille spørgsmål og komme med egne problemstillinger, der blev medtaget i undervisningen.
Der var meget stor fleksibilitet til at arrangere kurserne/seminarerne på dage og tidspunkter der passede Danapak bedst. Selve undervisningen blev gennemført på et fagligt højt niveau, og pædagogisk blev der taget hensyn til, at der var stor forskel på de enkelte brugeres erfaring med de enkelte programmer i Office pakken. Endelig benyttede vi os også af, at der i perioden efter de enkelte kurser var mulighed for at stille spørgsmål og få hurtige svar, som var en del af kursusprisen.
Kursusforløbet var en god oplevelse med et højt udbytte på kort tid, som var tilrettelagt så hverdagen i organisationen blev håndteret sideløbende."